Her er årets DPO 2021


08/05/2022 Danmarks DPO-forening 2021

På Legal Games 2021 (en konference om, hvordan teknologiens udvikling forandrer juridiske ydelser, påvirker samfundet og demokratiserer data) kårede man årets DPO/DPM. 

I en periode har man modtaget nomineringer, så alle har haft mulighed for at nominere en kollega, en samarbejdspartner eller sågar sig selv.

Formand for Danmarks DPO-Forening, Kasia Torian, var en del af juryen sammen med:

  • Sven Petersen, Dansk Erhverv
  • Jakob Schjoldager, Computerworld
  • Martin Folke Vasehus, ComplyCloud og CIT
  • Wivi Hurwitz Larsen, advokat med møderet for Højesteret

Juryen valgte Helle Ginnerup-Nielsen, der er Koncern-DPO i Sundhedsministeriet som årets DPO 2021.

Valget faldt på Helle, fordi hun er et fagligt forbillede for sine kolleger både i organisationen og i branchen, fordi hun varetager sin rolle med respekt for organisationens mål og fordi hun i sit virke gør en reel forskel for retten til privatliv.

Danmarks DPO-Forening ønsker Helle Ginnerup-Nielsen stort tillykke med titlen som Årets DPO 2021.

Skrevet af Danmarks DPO-forening
Top